Asian handicap forklaret: Tabel, eksempler og udregning 2026
Asian handicap ser svært ud første gang, du møder linjer som -0,75 eller +1,25. Princippet er dog enkelt: Det ene hold får et forspring i mål, uafgjort forsvinder som selvstændigt udfald, og på nogle linjer får du hele eller halvdelen af indsatsen tilbage.
På siden her gennemgår vi alle linjer fra +2 til -2 i kroner og øre, så du kan se præcis, hvad du får udbetalt ved hvert resultat. Alle eksempler regner med en indsats på 100 kr til odds 1,90, og til sidst viser vi, hvordan asiatiske linjer så ud hos bet365, Betano, Unibet og Danske Spil den 21. oktober 2026, og hvad de kostede.
Kort fortalt
Hele linjer (0, -1, -2): Lander kampen præcis på linjen, får du hele indsatsen tilbage.
Halve linjer (-0,5, -1,5): Der er altid en vinder og en taber. Du får aldrig penge tilbage.
Kvarte linjer (-0,25, -0,75): Indsatsen deles i to lige store spil på de to nærmeste linjer. Derfor kan du vinde halvt eller tabe halvt.
Live: Mange bookmakere afregner live asian handicap kun på de mål, der falder, efter du har spillet. Læs reglen, før du spiller.
Pris: I vores stikprøve den 21. oktober 2026 betalte asiatiske linjer mellem 92,3 procent (Unibet) og 96,3 procent (bet365) tilbage. Sammenlign derfor altid, før du spiller.
Hvad betyder asian handicap?
Asian handicap er et væddemål, hvor bookmakeren giver det ene hold et forspring i mål, før kampen går i gang. Favoritten får et minus foran tallet, underdoggen et plus. Når kampen er slut, lægger du handicappet til resultatet og ser, hvem der vinder.
Forskellen fra et almindeligt 1X2 spil er, at der kun er to udfald. Uafgjort er enten regnet ind i linjen, eller også giver det dig pengene tilbage. Bookmakeren sætter hovedlinjen, så begge hold står til nogenlunde samme odds, ofte omkring 1,90. Det gælder også, når et tophold møder et hold fra en lavere række.
Et eksempel: FC København møder et hold fra 2. division i pokalturneringen. På 1X2 står FCK måske til 1,15, så 100 kr giver 15 kr i gevinst. Spiller du i stedet FCK -2, skal de vinde med mindst tre mål, før du vinder, men til gengæld er oddsen langt højere. Vinder de med præcis to mål, får du de 100 kr tilbage.
Navnet kommer af, at spilformen stammer fra de asiatiske bettingmarkeder. I dag finder du den hos mange bookmakere med dansk licens, især på fodbold.
Hele, halve og kvarte linjer
Alle asian handicap linjer hører til en af tre typer. Eksemplerne bruger FC Midtjylland mod AGF, hvor du spiller 100 kr på FC Midtjylland til odds 1,90.
Hele linjer: pengene tilbage, når kampen lander på linjen
Hele linjer er 0, -1, -2 og så videre. Spiller du FC Midtjylland -1, sker der følgende:
- FC Midtjylland vinder med to mål eller mere: Du får 190 kr udbetalt.
- FC Midtjylland vinder med præcis ét mål: Du får dine 100 kr tilbage.
- Uafgjort eller AGF sejr: Du taber de 100 kr.
Handicap 0 er den mest brugte hele linje. Den svarer til et spil, som mange bookmakere kalder uafgjort ingen indsats: Vinder dit hold, vinder du. Ender kampen uafgjort, får du indsatsen tilbage.
Halve linjer: altid en vinder
Halve linjer ender på ,5. Fordi et hold ikke kan score et halvt mål, kan spillet aldrig ende lige.
- FC Midtjylland -0,5: De skal vinde kampen. Det er det samme som et spil på hjemmesejr, bare uden uafgjort som mulighed i markedet.
- AGF +0,5: Du vinder, hvis AGF vinder eller spiller uafgjort.
- FC Midtjylland -1,5: De skal vinde med mindst to mål.
Vinder du, får du 190 kr. Taber du, er de 100 kr væk. Der er ingen mellemting.
Kvarte linjer: halv gevinst og halvt tab
Kvarte linjer ender på ,25 eller ,75. Her deler bookmakeren din indsats i to lige store spil på de to nærmeste linjer.
- FC Midtjylland -0,25 er 50 kr på 0 og 50 kr på -0,5. Ender kampen uafgjort, får du 50 kr tilbage fra linjen 0, mens de 50 kr på -0,5 er tabt. Du har altså tabt halvdelen.
- FC Midtjylland -0,75 er 50 kr på -0,5 og 50 kr på -1. Vinder de med ét mål, vinder du 95 kr på -0,5 og får 50 kr tilbage på -1. I alt 145 kr.
Kvarte linjer giver en mellemvej mellem hele og halve linjer: Du får lidt mere i odds end på den hele linje, men risikerer kun halvdelen af indsatsen i det udfald, der ligger lige på kanten.
Sådan står linjerne hos bookmakeren
Bookmakerne skriver ikke kvarte linjer på samme måde. Nogle skriver -0,75, andre skriver de to linjer, som indsatsen deles på, fx -0,5, -1 eller -0.5/-1.0. Det er det samme spil.
Mange bookmakere bruger punktum i stedet for komma, så 0.25 og 0,25 betyder det samme. Tjek også, hvilket hold linjen står ud for. Minus på favoritten og plus på underdoggen er to sider af samme marked.
Asian handicap tabel med udbetaling i kroner
Tabellerne viser, hvad du får udbetalt på 100 kr til odds 1,90. Udbetalingen er inklusive indsatsen, så 190 kr betyder 90 kr i overskud.
Minus linjer (du spiller på favoritten)
| Linje | Dit hold | Resultat | Udbetaling |
|---|---|---|---|
| 0 | Vinder | Gevinst | 190 kr |
| Uafgjort | Indsats tilbage | 100 kr | |
| Taber | Tab | 0 kr | |
| -0,25 | Vinder | Gevinst | 190 kr |
| Uafgjort | Halvt tab | 50 kr | |
| Taber | Tab | 0 kr | |
| -0,5 | Vinder | Gevinst | 190 kr |
| Uafgjort eller taber | Tab | 0 kr | |
| -0,75 | Vinder med 2+ | Gevinst | 190 kr |
| Vinder med 1 | Halv gevinst | 145 kr | |
| Uafgjort eller taber | Tab | 0 kr | |
| -1 | Vinder med 2+ | Gevinst | 190 kr |
| Vinder med 1 | Indsats tilbage | 100 kr | |
| Uafgjort eller taber | Tab | 0 kr | |
| -1,25 | Vinder med 2+ | Gevinst | 190 kr |
| Vinder med 1 | Halvt tab | 50 kr | |
| Uafgjort eller taber | Tab | 0 kr | |
| -1,5 | Vinder med 2+ | Gevinst | 190 kr |
| Vinder med 1 eller mindre | Tab | 0 kr | |
| -1,75 | Vinder med 3+ | Gevinst | 190 kr |
| Vinder med 2 | Halv gevinst | 145 kr | |
| Vinder med 1 eller mindre | Tab | 0 kr | |
| -2 | Vinder med 3+ | Gevinst | 190 kr |
| Vinder med 2 | Indsats tilbage | 100 kr | |
| Vinder med 1 eller mindre | Tab | 0 kr |
Plus linjer (du spiller på underdoggen)
| Linje | Dit hold | Resultat | Udbetaling |
|---|---|---|---|
| +0,25 | Vinder | Gevinst | 190 kr |
| Uafgjort | Halv gevinst | 145 kr | |
| Taber | Tab | 0 kr | |
| +0,5 | Vinder eller uafgjort | Gevinst | 190 kr |
| Taber | Tab | 0 kr | |
| +0,75 | Vinder eller uafgjort | Gevinst | 190 kr |
| Taber med 1 | Halvt tab | 50 kr | |
| Taber med 2+ | Tab | 0 kr | |
| +1 | Vinder eller uafgjort | Gevinst | 190 kr |
| Taber med 1 | Indsats tilbage | 100 kr | |
| Taber med 2+ | Tab | 0 kr | |
| +1,25 | Vinder eller uafgjort | Gevinst | 190 kr |
| Taber med 1 | Halv gevinst | 145 kr | |
| Taber med 2+ | Tab | 0 kr | |
| +1,5 | Vinder, uafgjort eller taber med 1 | Gevinst | 190 kr |
| Taber med 2+ | Tab | 0 kr | |
| +1,75 | Vinder, uafgjort eller taber med 1 | Gevinst | 190 kr |
| Taber med 2 | Halvt tab | 50 kr | |
| Taber med 3+ | Tab | 0 kr | |
| +2 | Vinder, uafgjort eller taber med 1 | Gevinst | 190 kr |
| Taber med 2 | Indsats tilbage | 100 kr | |
| Taber med 3+ | Tab | 0 kr |
Bemærk at -0,5 og +0,5 ikke har noget uafgjort i tabellen. Det er hele pointen med halve linjer. Plus 0 findes ikke som egen linje, fordi 0 er ens for begge hold.
Sådan regner du selv gevinsten ud
Du behøver ikke en tabel for hver odds. Med fire enkle regler kan du selv regne enhver asian handicap linje ud:
- Gevinst: indsats gange odds. 100 kr til 1,90 giver 190 kr.
- Halv gevinst: halvdelen af indsatsen gange odds plus den anden halvdel tilbage. 50 x 1,90 + 50 = 145 kr.
- Indsats tilbage: du får præcis det, du satte, altså 100 kr.
- Halvt tab: du får halvdelen af indsatsen tilbage, altså 50 kr.
Et lille trick, hvis du spiller asian handicap i en kombination: Et ben med halv gevinst tæller hos de fleste bookmakere som odds (odds + 1) / 2. Til odds 1,90 bliver det 1,45. Et ben, der giver indsatsen tilbage, tæller som odds 1,00, og et halvt tab tæller som 0,50. Tjek reglen hos din bookmaker, hvis du er i tvivl.
Asian handicap hos danske bookmakere
Den 21. oktober 2026 kiggede vi efter asiatiske linjer hos bet365, Betano, Unibet og Danske Spil. Markederne findes, men de hedder noget forskelligt: bet365 samler dem under fanen Asian Lines, Betano under Asiatiske linjer og Unibet under Asian Linjer. Hos Danske Spil fandt vi asiatiske mållinjer på Superliga kampen Randers mod Brøndby IF, fx 1. Halvleg Asian Samlede Mål Over/Under. Led altså efter ordet asian eller asiatisk.
Sådan spiller du asian handicap, trin for trin
- Åbn kampen og find fanen med asiatiske linjer: Asian Lines hos bet365, Asiatiske linjer hos Betano og Asian Linjer hos Unibet.
- Vælg hovedlinjen eller en anden linje. Hos bet365 ligger de øvrige linjer under Alternative Asian Handicap, og hos Unibet skifter du linje med en skyder over oddsene.
- Tjek, hvilket hold linjen står ud for, og om den er hel, halv eller kvart.
- Sammenlign oddsen hos mindst én anden bookmaker, før du sætter spillet. Forskellen kan være stor, se tabellen nedenfor.
- Spiller du live, så læs bookmakerens regel for, hvilke mål der tæller.
Sådan skriver de kvarte linjer
Unibet skriver kvarte linjer som ét tal, fx Rangers FC -1.75 og St Johnstone +0.75 på første halvleg. Danske Spil skriver de to linjer, som indsatsen deles på, fx Over 1.0/1.5. Det er det samme som over 1,25: halvdelen af indsatsen på over 1,0 og halvdelen på over 1,5. bet365 og Unibet bruger punktum i oddsene, fx 2.025 og 1.86. I sportsreglerne skriver bet365 kvarte linjer som de to linjer med komma imellem: 0,0.5 er det samme som 0,25, og 0.5,1 er det samme som 0,75.
Eksempel: Real Betis mod Feyenoord hos bet365
Før Champions League kampen Real Betis mod Feyenoord stod hovedlinjen hos bet365 til Betis -1.0 til odds 2.025 og Feyenoord +1.0 til 1.825. Sådan ville 100 kr være blevet afregnet:
| Resultat | Betis -1.0 (2.025) | Feyenoord +1.0 (1.825) |
|---|---|---|
| Betis vinder med 2+ | 202,50 kr | 0 kr |
| Betis vinder med præcis 1 | 100 kr tilbage | 100 kr tilbage |
| Uafgjort eller Feyenoord sejr | 0 kr | 182,50 kr |
Hvad koster asian handicap?
Vi regnede tilbagebetalingen ud på alle asiatiske linjer, vi skrev ned den 21. oktober 2026. Odds ændrer sig løbende, så tallene er et øjebliksbillede:
| Bookmaker | Kamp | Linje | Odds | Tilbagebetaling |
|---|---|---|---|---|
| bet365 | Real Betis mod Feyenoord | Asian handicap Betis -1.0 | 2.025 / 1.825 | 96,0 % |
| bet365 | Real Betis mod Feyenoord | Goal Line (asian total) 3.5 | 1.925 / 1.925 | 96,3 % |
| Unibet | Rangers FC mod St Johnstone | Asian handicap Rangers -1.75 | 1.86 / 1.85 | 92,7 % |
| Unibet | Rangers FC mod St Johnstone | Asian over/under 3 | 1.71 / 2.02 | 92,6 % |
| Unibet | Rangers FC mod St Johnstone | 1. halvleg Rangers -1 | 2.40 / 1.50 | 92,3 % |
| Danske Spil | Randers mod Brøndby IF | 1. halvleg mål over/under 1.0/1.5 | 2,10 / 1,77 | 96,0 % |
| Danske Spil | Randers mod Brøndby IF | 1. halvleg mål over/under 1.0 | 1,67 / 2,20 | 94,9 % |
| Danske Spil | Randers mod Brøndby IF | 2. halvleg mål over/under 1.5 | 1,93 / 1,87 | 95,0 % |
Spredningen er stor: fra 92,3 procent hos Unibet til 96,3 procent hos bet365. 3 vejs handicap hos Danske Spil og Betano lå samme aften mellem 91,5 og 92,9 procent, se siden om handicap odds. De bedste asiatiske linjer var altså klart billigere end 3 vejs handicap, men Unibets asiatiske linjer lå på samme niveau. Forskellen mellem bookmakerne betød mere end forskellen mellem spiltyperne. Kampene er forskellige, så tabellen sammenligner ikke bookmakerne direkte. Pointen er enkel: Tjek den samme linje hos flere bookmakere, før du spiller.
Flere asiatiske markeder
Asiatiske linjer findes ikke kun på hele kampen. Hos bet365 så vi 1st Half Asian Handicap, Asian Handicap Corners, Asian Total Corners og Asian Total Cards. Unibet havde asian handicap på første halvleg med både hele og kvarte linjer, og Danske Spil havde asiatiske mållinjer på hver halvleg. Reglerne er de samme som på hele kampen: Hele linjer kan give pengene tilbage, halve linjer aldrig, og kvarte linjer deler indsatsen i to.
Asian handicap eller europæisk handicap?
Mange bookmakere har begge typer, og de ligner hinanden på kuponen. Forskellen er vigtig, fordi det samme tal kan give to forskellige resultater:
| Asian handicap | Europæisk handicap | |
|---|---|---|
| Antal udfald | 2 | 3 (hjemme, handicap uafgjort, ude) |
| Penge tilbage | Ja, på hele og kvarte linjer | Nej |
| Kvarte linjer | Ja | Nej |
| Dit hold -1 vinder 1-0 | Indsatsen tilbage | Tabt, udfaldet er handicap uafgjort |
Hele forklaringen af det europæiske handicap med tre udfald finder du på vores side om handicap odds.
Asian total: over/under med hele og kvarte linjer
Asian total, også kaldet asiatisk over/under, bruger samme system på antal mål i kampen. Over 2,0 vinder ved tre mål, giver indsatsen tilbage ved præcis to mål og taber ved færre. Kvarte linjer deler igen indsatsen i to.
Udbetaling på 100 kr til odds 1,90:
| Linje | 1 mål | 2 mål | 3 mål | 4 mål |
|---|---|---|---|---|
| Over 2,0 | 0 kr | 100 kr | 190 kr | 190 kr |
| Over 2,25 | 0 kr | 50 kr | 190 kr | 190 kr |
| Over 2,5 | 0 kr | 0 kr | 190 kr | 190 kr |
| Over 2,75 | 0 kr | 0 kr | 145 kr | 190 kr |
| Over 3,0 | 0 kr | 0 kr | 100 kr | 190 kr |
Under virker omvendt. Under 2,25 er 50 kr på under 2,0 og 50 kr på under 2,5. Ender kampen med to mål, får du 50 kr tilbage og vinder 95 kr, i alt 145 kr.
De almindelige mållinjer og over/under på hjørnespark og kort gennemgår vi på siden om over under betting.
Live asian handicap: Hvilke mål tæller med?
Spiller du asian handicap, mens kampen er i gang, skal du vide, hvordan bookmakeren regner. Hos mange bookmakere tæller kun de mål, der bliver scoret efter dit spil er placeret. Stillingen på det tidspunkt regnes som 0-0.
Et eksempel: Brøndby fører 1-0 efter 60 minutter, og du spiller Brøndby -0,5. Med den regel skal Brøndby score flere mål end modstanderen i resten af kampen. Ender kampen 1-0, er der ikke scoret efter dit spil, og du taber, selvom Brøndby vinder kampen.
Hos bet365 står reglen direkte i sportsreglerne for fodbold: Live asian handicap, også på 1. og 2. halvleg, afgøres på resultatet efter det tidspunkt, hvor spillet blev placeret, og mål scoret før dit spil tæller ikke med. Andre bookmakere kan regne handicappet på hele kampen og viser så den aktuelle stilling ved linjen. Det giver vidt forskellige resultater. Find afsnittet om asian handicap i bookmakerens sportsregler, før du spiller live.
Asian handicap på fodbold gælder normalt kun ordinær spilletid, altså 90 minutter plus tillægstid. Forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence tæller ikke med. Det betyder noget i pokalkampe og slutspil. Hos bet365 findes der i stedet egne live markeder på forlænget spilletid. Her sættes stillingen til 0-0, når forlængelsen begynder, og kun målene i forlængelsen tæller. Også straffesparkskonkurrencen har sit eget asian handicap marked, og det annulleres, hvis kampen ikke går til straffespark. På asian handicap for 1. eller 2. halvleg tæller kun resultatet i den halvleg.
Hvornår giver asian handicap mening?
Asian handicap er ikke bedre end 1X2 i sig selv. Det er et andet værktøj, som passer til bestemte situationer:
- Klar favorit: Når 1X2 oddsen er så lav, at gevinsten næsten ikke kan betale sig, giver -1 eller -1,5 en højere odds. Prisen er, at favoritten skal vinde stort.
- Jævn kamp: Tror du på det ene hold, men frygter uafgjort, er handicap 0 eller +0,25 på underdoggen en måde at dække uafgjort helt eller delvist.
- Underdog uden tro på sejr: Tror du, at det svage hold kan holde uafgjort, giver +0,5 dig gevinst ved både sejr og uafgjort.
Uanset hvad du spiller, betyder prisen meget. Du kan selv regne bookmakerens margin ud på et asian handicap marked: Læg 1 delt med oddsen på hver side sammen. Står linjen til 1,90 og 1,95, giver det 0,526 + 0,513 = 1,039. Tilbagebetalingen er 1 delt med 1,039, altså cirka 96,2 procent. Jo tættere på 100 procent, jo bedre pris. Samme linje kan godt have forskellige odds hos to bookmakere, så det betaler sig at sammenligne odds.
Fem typiske fejl med asian handicap
- At tro favoritten -1 vinder ved 1-0. Ved et måls sejr får du kun indsatsen tilbage.
- At forveksle asian og europæisk handicap. På et europæisk -1 er spillet på holdet tabt ved 1-0, fordi udfaldet bliver handicap uafgjort.
- At tro kvarte linjer giver hele indsatsen tilbage. -0,25 ved uafgjort giver kun halvdelen tilbage.
- At glemme live reglen. Tæller kun mål efter dit spil, nulstilles stillingen i praksis.
- At regne forlænget spilletid med. I pokalkampe er det stillingen efter 90 minutter plus tillægstid, der afgør spillet.
Bookmakere med asiatiske linjer i vores test
Den 21. oktober 2026 fandt vi asiatiske linjer hos de fire bookmakere herunder: bet365 (Asian Lines), Betano (Asiatiske linjer), Unibet (Asian Linjer) og Danske Spil (asiatiske mållinjer). Prisen svingede fra 92,3 til 96,3 procent tilbagebetaling, så sammenlign, før du spiller. Vil du se, hvem der betaler mest tilbage generelt, så se vores oddsmåling på 33 bookmakere på siden om betting sider til fodbold. Sådan tester vi.
18+ | Spil ansvarligt | Udeluk dig selv via ROFUS.nu | Få hjælp på StopSpillet.dk
Kreditter til
1000 kr
100% til
1000 kr
Kort: behandling inden for 24 timer plus op til 2 bankdage ifølge Betano
100% til
1000 kr
Ikke oplyst
Frit Spil til
25 kr
Senest 32 timer til NemKonto ifølge Danske Spil
Spil med omtanke
Asian handicap kan få et spil til at føles mere sikkert, fordi du nogle gange får penge tilbage. Det ændrer ikke på, at bookmakeren har en fordel på hvert eneste spil. Bestem på forhånd, hvor meget du vil spille for, og brug indbetalingsgrænsen på din konto. Fylder spillet for meget, kan du ringe gratis til StopSpillet på 70 22 28 25 eller melde dig i ROFUS. Læs mere på vores side om ansvarligt spil.
Konklusion
Asian handicap er et godt værktøj, når 1X2 oddsen på en favorit er for lav, eller når du vil dække dig helt eller delvist mod uafgjort. Lær de tre typer linjer at kende, brug tabellen, når du er i tvivl, og tjek altid bookmakerens regel for live spil og forlænget spilletid. Sammenlign oddsen hos to eller tre bookmakere, før du spiller, for på et marked med to udfald er prisen det, der gør forskellen over tid.
Ofte stillede spørgsmål om asian handicap
Handicap 0 betyder, at ingen af holdene får forspring. Vinder dit hold, vinder du. Ender kampen uafgjort, får du hele indsatsen tilbage, og taber dit hold, taber du. Det svarer til det spil, mange bookmakere kalder uafgjort ingen indsats.
Så får du hele indsatsen tilbage. Dit hold skal vinde med mindst to mål, før spillet giver gevinst. Ved uafgjort eller nederlag taber du indsatsen.
Dit hold starter med et halvt mål i forspring. Du vinder, hvis holdet vinder eller spiller uafgjort, og taber kun, hvis holdet taber kampen. På halve linjer får du aldrig indsatsen tilbage.
Det er en kvart linje skrevet som de to linjer, indsatsen deles på. 0, -0,5 er det samme som -0,25: Halvdelen af indsatsen går på 0 og halvdelen på -0,5. Ender kampen uafgjort, får du halvdelen tilbage og taber den anden halvdel.
Normalt ikke. På fodbold afgøres asian handicap efter 90 minutter plus tillægstid. Forlænget spilletid og straffespark tæller ikke med, medmindre markedet tydeligt siger det. Tjek bookmakerens regler, når du spiller på pokalkampe.
Ja, hos de fleste bookmakere. Et ben, der giver indsatsen tilbage, tæller som odds 1,00, et ben med halv gevinst som (odds + 1) / 2 og et ben med halvt tab som 0,50. Reglerne kan variere, så læs bookmakerens vilkår for kombinationer.
Ikke automatisk. Asian handicap giver andre muligheder, fx en højere odds på en klar favorit eller beskyttelse mod uafgjort. Om prisen er god, afhænger af bookmakerens margin, så sammenlign oddsen hos to eller tre bookmakere, før du spiller.
Åbn kampen og vælg fanen Asian Lines. Her ligger hovedlinjen under Asian Handicap og flere linjer under Alternative Asian Handicap. På samme fane finder du også Goal Line, som er asian total på mål, og asiatiske linjer på første halvleg, hjørnespark og kort. Markederne har engelske navne, også på bet365.dk.
Unibet har asian handicap på fanen Asian Linjer, både på hele kampen og på første halvleg, og du skifter linje med en skyder. Hos Danske Spil fandt vi asiatiske mållinjer på Superligaen, fx 1. Halvleg Asian Samlede Mål Over/Under, hvor kvarte linjer står som to tal, fx 1.0/1.5. Vi så linjerne den 21. oktober 2026.
Andre oddsmarkeder
Vil du blive klogere på andre væddemål, så læs vores sider om handicap odds, over under betting og halvleg fuldtid. Alle spiltyper samlet finder du i vores oversigt over oddsmarkeder.
Opdateringer
- 21. oktober 2026: Siden er skrevet om fra bunden og flyttet ind under oddsmarkeder. Ny tabel med udbetaling i kroner for alle linjer fra +2 til -2, nye afsnit om udregning, asian total og live regler. Fejl i de gamle eksempler er rettet, og gamle billeder er fjernet.
- 21. oktober 2026 (aften): Nyt afsnit om asian handicap hos bet365 og Betano med trin for trin guide, et rigtigt eksempel fra Real Betis mod Feyenoord og tilbagebetaling på asian handicap og asian total. Listen nederst viser nu de bookmakere, hvor vi har fundet asian handicap.
- 21. oktober 2026 (kl. 20): Unibet og Danske Spil tilføjet med skrivemåder og tilbagebetaling. Med de nye tal har vi rettet konklusionen: Asiatiske linjer er ikke altid billigere end 3 vejs handicap, for prisen svingede meget mellem bookmakerne.
- 21. oktober 2026 (sen aften): Fra bet365s sportsregler tilføjet: live reglen for asian handicap, skrivemåden for kvarte linjer og reglerne for forlænget spilletid og straffespark. Reglerne for hele, halve og kvarte linjer svarer til vores tabel.
Har du fundet en fejl?
Har du set en regel for asian handicap, der ikke passer med det, vi skriver, eller en linje, der står anderledes hos din bookmaker? Send et skærmbillede til contact@oddsbonus360.dk. Vi retter og skriver datoen ind under opdateringer.
Skrevet og tjekket af:
Anders Rosengren
✍️ Om forfatteren: Anders Rosengren – Anders er chefredaktør for Oddsbonus360.dk og en af Danmarks få ægte “insidere” i bettingbranchen. Med en fortid som Livebetting Trader hos Danske Spil og Odds Compiler hos Unibet i London, ved han præcis, hvordan bookmakerne sætter deres odds. Anders bruger sin dybe tekniske viden og journalistiske baggrund til at sikre, at alle anmeldelser er 100% gennemskuelige og faktuelt korrekte.
Enrico Kierakowitz
✍️ Om forfatteren: Enrico Kierakowitz – Enrico er medstifter og Head of Quality Assurance (QA) for Oddsbonus360-netværket. Som uddannet Diplom-Økonom fra Tyskland står han for den matematiske analyse af bonusser og odds. Hans rolle er at agere “spillernes revisor”, der dobbelttjekker alle vilkår og sikrer, at vores anbefalinger altid bygger på hårde fakta frem for mavefornemmelser.
